50 Mbit internet                         

      NAFnet.dk                               BREDBÅND * RADIO * TV * INTERNET * ip-TELEFONI * DIGITAL TV               www.aabn.dk 

Nørhalne Antenneforening.
Nørhalne Antenneforenings historie

En lille gruppe initiativrige borgere  inviterede i 1986 byens borgere til stormøde i Nørhalne Forsamlingshus med det formål at etablere en fællesantenneforening i byen. På det tidspunkt kunne man normalt kun se Danmarks Radio program 1. Der var enkelte private antennemaster hvorfra man med lidt held kunne modtage svensk og norsk tv. Der var så småt ved at komme satellit-tv, men det kom fra små kommunikationssatellitter og krævede en meget stor parabol – slet ikke noget, der kunne lade sig gøre i private husholdninger. Det krævede et fællesantenneanlæg.

Tilslutningen til mødet var meget stor - forsamlingshusets store sal var fuld. Man havde inviteret Niels Christensen fra Gug Antenneforening, der også dengang var meget aktiv, til at fortælle lidt om antenneforeninger i almindelighed.

Interessen for at etablere antenneforeningen var stor og der blev nedsat et udvalg på 7 personer til at under søge mulighederne og arbejde hen mod en stiftende generalforsamling. Udvalget bestod af Egon Sørensen, Anders Pedersen, Børge Kristensen, Stig Leerbeck, Jens Lassen, Orla Steenkær og Bent Saabye.

Det var et hårdt og stort arbejde for udvalget at få samling på tingene. Der skulle laves udbudsmateriale, møder med leverandører, Sana, Biersted- og Aabybro- antenneforeninger. Skrives vedtægter. Det blev til mange og lange møder. Ofte til kl. 1-2 stykker om natten. Det endte med, at vi valgte Siemens som leverandør. Dels fordi vorenabo-foreninger havde denne leverandør og fordi det faktisk var det bedste tilbud. Prisen var kr. 1.300.000 kontant + kr. 300.000 afdrag- og rentefrit i nogle år. Tilbuddet omfattede en mast, hovedstation med mulighed for 12 tv-kanaler, 7 radiokanaler og 300 tilslutningsmuligheder i byen. For at kunne betale det skulle vi have 180 tilslutninger á kr. 8000.-.

Herefter gik vi gang med at tegne medlemsskaber - vi gik fra hus til hus. Ved årets byfest blev opstillet en parabol og et tv, så vi for første gang kunne se satellit-tv fra den store verden. Der blev ophængt et kort over byen i Brugsen,så borgerne kunne følge udviklingen og hvornår vi nåede de 180 (en form for pression).

Stiftende generalforsamling blev afholdt den 27. maj 1986.

Gravearbejdet gik i gang i efteråret. Det blev lovet, at der var signal inden jul. Tidsfristerne blev dog ikke helt overholdt , men de først 23 medlemmer kunne se fjernsyn til Jul. Signalet kom fra en privat antennemast og en parabol blev midlertidigt sat op i en baghave på Vadumvej.

I løbet af et par måneder var anlægget færdigt, den 75 m høje mast blev rejst. og vi kunne nu se følgende programmer: DR Sverige 1 og 2,  Norge, Sky Channel, Super Sport, tv5 fransk og høre 7 radio programmer. 

I årenes løb har vi gradvist fået anlægget udbygget - først til 18 kanaler senere til 22. Vi fik afviklet vores gæld til Siemens på fornuftig vis. Vi var med da TV3 startede op – en invstering på næsten kr. 100.000 - mange penge for en lille forening - betalt kontant.

Den næste store omvæltning skete i 1997, da samarbejdet med Aabybro Antennelaug og Biersted Antenneforening startede op. De tre antenneforeningen blev koblet sammen via et 10 km langt lyslederkabler, og der blev oprettet ny en hovedstation i Åbybro. Antenneforeningerne fik herefter 22 tv-programmer og 18 radio-programmer til rådighed, og der blev oprettet en Info-kanal med tekst tv. Antenneforeninger kunne efter sammenslutningen spare på udgifterne til ændringer i hovedstationen og der blev åbnet for muligheder for andre tjenester i antenneanlægget.

I 1999 blev anlægget udvidet til 490 Mhz med retur-veje og mulig for internettilslutning.